Køb et dagsbevis, når du vil bruge din varebil privat

Siden 2013 har du kunne købe dagsbeviser fra SKAT, som giver dig ret til at benytte din varebil til private formål uden risiko for beskatning eller krav om at tilbagebetale købsmomsen.

Dagsbeviset giver dig adgang til fx:

  • at købe ind til privat husholdning
  • at flytte privat indbo
  • at køre på genbrugsstationen
  • at tage en tur på stranden med familien
  • eller at tage på 3 ugers ferie til Frankrig bl.a. med campingvognen


Det eneste du skal gøre er, at købe et dagsbevis til hver dag du vil bruge bilen privat.  Hvis varebilens totalvægt ikke overstiger 3.000 kg., koster et dagsbevis kun 225 kr.

Du køber dagsbeviset af Motorstyrelsen https://motorst.dk/borger/gule-plader-og-papegoejeplader/dagsbevis-til-privat-koersel-i-gulpladebil

Du kan også downloade Motorstyrelsens app Dagsbevis, så du kan købe dagsbeviset via din mobiltelefon, uanset hvor du befinder dig i Danmark. Beviset er klar på din mobil inden for få minutter siger registreret revisor Steen Gilfelt

Du kan købe et dagsbevis, selvom du ikke ejer varebilen. Du skal dog sikre dig, at firmaet, som ejer bilen, har givet tilladelse til at du må bruge bilen privat. Dagsbeviset er ikke personligt, men er knyttet op på varebilens nummerplade. Der er altså ikke noget i vejen for, at din søn/datter eller din ægtefælle kan sidde bag rattet.

Sådan er reglerne iflg. Skat:

  • Du kan højst købe 20 dagsbeviser til hver enkelt varebil (registreringsnummer) inden for et kalenderår.
  • Hvis du har rådighed over 2 varebiler, kan du altså købe op til 40 dagsbeviser om året. Hvis du skrifter den gamle varebil ud med en ny varebil, vil der være 20 ekstra dagsbeviser at hente i den nye varebil.
  • Du skal købe dagsbeviset mindst 5 minutter før du begynder at køre privat.
  • Du skal medbringe dagsbeviset, så du er i stand til at fremvise det, hvis løber ind i et kontroltjek fra politi eller SKAT. Det kan også ske ved at du medbringer din mobiltelefon, hvor du har uploadet beviset. Du behøver altså ikke nødvendigvis at printe en kvittering ud i papirform, hvis du via mobiltelefon eller tablet kan fremvise dagsbeviset.
  • Når du først har købt dagsbeviset, er det ikke muligt at få refunderet pengene eller flytte beviset til andre dage, selvom du ikke har brugt varebilen privat den pågældende dag.
  • Hvert dagsbevis gælder i ét døgn, fra kl. 00.00 til 23.59.

 

Gælder et døgn
En ting du skal være meget opmærksom på er, at dagsbeviset ikke strækker sig over 24 timer, men det gælder et døgn, som er perioden fra kl. 00.00 til kl. 23.59.

Hvis du fx køber et dagsbevis fredag eftermiddag kl. 17.00 skal du være opmærksom på, at dagsbeviset kun gælder frem til fredag aften kl 23.59.

Så hvis du har planer om at bruge gulpladebilen den efterfølgende lørdag, så skal du sørge for at du også køber et dagsbevis til lørdag ellers klapper fælden, hvis du bliver stoppet af SKAT lørdag formiddag siger registreret revisor Steen Gilfelt fra Gilfelt Revision ApS.