Skal Forskudsopgørelsen ændres eller har Skattestyrelsen anslået den korrekt?

Forskudsopgørelsen er Skattestyrelsens bud på, hvordan din indkomst og dine fradrag kommer til at tage sig ud næste år. Herudfra bliver dit skattekort opgjort og dermed din trækprocent, månedsfradrag og eventuelle B-skatter.

Forskudsopgørelsen er foretaget på baggrund af dine selvangivet tal fra 2023 og andre historiske oplysninger, og den er derfor muligvis ikke korrekt. Reagerer du ikke, risikerer du at betale for meget eller for lidt i skat i løbet af 2025 siger registreret revisor Steen Gilfelt.

Skattestyrelsen har åbnet for forskudsopgørelsen for 2025. Det kan ses inde på TastSelv på www.skat.dk. Det betyder, at du allerede nu kan rette til, hvis du har haft ændringer i din hverdag eller økonomi, som kan have betydning i 2025 og fremover. Hvad det kan være, kan ses længere nede i artiklen.

Jeg anbefaler, at forskudsopgørelsen bliver rettet ændret løbende, når der sker ændringer og gerne fra indkomstårets begyndelse (inden d. 01-01 2025), siger registreret revisor Steen Gilfelt.

Hvis oplysningerne i forskudsopgørelsen stemmer med din faktiske økonomi og den hverdag, du forventer for året, der kommer, vil du automatisk betale den korrekte skat løbende måned for måned året igennem.

Hvornår bør du ændre Skattestyrelsens forslag til forskudsskemaet 2025, ifølge registreret revisor Steen Gilfelt.

Du bør rette i opgørelsen hvis:

  • Du har fået nyt job eller er gået op/ned i løn
  • Har hjemmearbejdsdage og derfor har ændret kørselsmønster
  • Har købt eller solgt en bolig
  • Har ændringer i dit boliglån eller dine renteomkostninger eller -indtægter i øvrigt
  • Har skiftet indtægtstype f.eks. fra løn til dagpenge eller omvendt
  • Har ændring i overskud af egen virksomhed.

Som boligejer skal du desuden fortsat være opmærksom på, at både ejendomsværdi og grundskyld bliver medtaget på forskudsopgørelsen.

Hvis der i løbet af 2025 sker noget af større økonomisk betydning, bør forskudsopgørelsen tilpasses igen for at undgå restskat siger registreret revisor Steen Gilfelt fra Gilfelt Revision ApS.